Forstå Indiens sproglige mangfoldighed

Podcast-manuskript

Ben: Velkommen tilbage til "Sprogenes historie." Jeg er Ben, her sammen med Clara. Sidste gang udforskede vi den utrolige sproglige mangfoldighed i Kina, som er forenet af et enkelt skriftsystem. I dag tager vi til et andet subkontinent med et overvældende antal sprog: Indien. Er situationen den samme der?

Clara: Hej Ben. Det er et godt spørgsmål, for på overfladen ser det ens ud – ét land, mange sprog. Men den sproglige historie i Indien er fundamentalt anderledes. Indien har ikke bare mange sprog; landet er hjemsted for to helt separate, store sprogfamilier, der har eksisteret side om side i tusindvis af år.

Ben: To sprogfamilier? Hvad betyder det i praksis?

Clara: Forestil dig, at du tegner en linje tværs over midten af Indien. Groft sagt tilhører sprogene i nord den indoariske familie, som er fjerne slægtninge til engelsk, tysk og russisk. Sprogene i syd tilhører den dravidiske familie, som er fuldstændig ubeslægtet med nogen større sprogfamilie uden for subkontinentet. De har forskellig oprindelse, forskellig grammatik og et forskelligt kerneordforråd.

Ben: Så i modsætning til Kina, hvor sprogene er beslægtede, har vi her to helt forskellige grupper. Hvilket sprog fungerer som broen mellem dem alle?

Clara: Tja, officielt er der to brosprog. Det første og mest dominerende er hindi. Det er det mest udbredte sprog, især i nord, og det bliver stærkt promoveret af regeringen og Bollywood-film. Hvis du skal lære ét indisk sprog for at kunne klare dig, er hindi dit bedste bud.

Ben: Og det andet?

Clara: Det andet er engelsk. Det er en arv fra kolonitiden, men det er forblevet et afgørende sprog for videregående uddannelse, national handel og kommunikation mellem uddannede mennesker fra forskellige sproglige regioner, især mellem nord og syd.

Ben: Lad os så tale om selve sprogene. Giv mig et eksempel på et stort sprog fra den nordlige, indoariske familie.

Clara: Udover hindi er det mest fremtrædende nok bengalsk, som tales i Vestbengalen og i landet Bangladesh. Det har en utrolig rig litteraturhistorie – det var sproget for nobelpristageren Rabindranath Tagore. Mange beskriver det som et meget blødt og musikalsk klingende sprog.

Ben: Okay, og hvad med den sydlige, dravidiske familie? Hvad er et stort sprog der?

Clara: De to giganter i syd er telugu og tamilsk. Især tamilsk er fascinerende, fordi det er et af verdens ældste nulevende klassiske sprog, med en ubrudt litterær tradition, der strækker sig over to årtusinder tilbage. Tamilsktalende har en enorm stolthed over dets historie. Det er ikke bare et sprog; det er en direkte forbindelse til en oldgammel civilisation.

Ben: Det er utroligt. Men hvis de talte sprog er så forskellige, hvad så med skriften? Er det ligesom i Kina, med ét skriftsystem for alle?

Clara: Nej, og det er endnu en afgørende forskel. De fleste indiske sprog har deres egne unikke skriftsystemer. Selvom de kan se vidt forskellige ud – de kantede linjer i hindis devanagari-skrift over for de afrundede løkker i tamilsk – så har de fleste af dem udviklet sig fra den samme oldgamle kilde, brahmi-skriften. De deler en lignende underliggende fonetisk logik, hvilket er lidt af en lettelse for dem, der lærer sprogene.

Ben: Hvad er nogle af de store overraskelser eller udfordringer, når man som sprogstuderende kaster sig over et indisk sprog som hindi?

Clara: Det første, der vil føles mærkeligt for en engelsktalende, er ordstillingen. På engelsk siger vi "I am learning Hindi" (Subjekt-Verbum-Objekt). På hindi siger du "Jeg hindi lærer" (Subjekt-Objekt-Verbum). Verbet kommer altid til sidst.

Ben: Okay, det kræver lidt tilvænning. Hvad ellers?

Clara: To andre store ting. For det første har mange indiske sprog lyde, vi ikke har på engelsk, såsom retroflekse konsonanter, hvor man bøjer tungespidsen tilbage mod ganen. At mestre disse er afgørende for at lyde autentisk. For det andet, og det her er en stor ting, er formalitet. På hindi er der for eksempel tre forskellige ord for "du", afhængigt af dit niveau af intimitet og respekt for den person, du taler med. At bruge det forkerte kan være en stor social brøler.

Ben: Så man skal kende sin plads i det sociale hierarki for overhovedet at kunne sige "du". Det er fascinerende. Med al denne mangfoldighed, er de regionale sprog så i fare for at forsvinde til fordel for hindi og engelsk?

Clara: Det er en valid bekymring, men lige nu ser det ud til, at det modsatte sker. I stedet for at forsvinde, trives de regionale sprog. De styrkes af stolthed på delstatsniveau, levende regionale medier og internettet. Folk bruger måske hindi eller engelsk i forretningsøjemed, men de lever deres dagligdag, ser film og synger sange på bengalsk, marathisk, tamilsk eller et af de mange andre sprog. Indien er ikke en smeltedigel; det er mere som en smuk, kompleks mosaik.

Ben: En sproglig mosaik, der holdes sammen af hindi og engelsk. Det er en fantastisk måde at sige det på.

Clara: Præcis. At lære et indisk sprog er mere end bare at tilegne sig en færdighed. Det er at få en nøgle til at låse op for en del af en af verdens ældste og mest mangfoldige civilisationer.

Ben: Clara, tak fordi du navigerede os gennem dette utrolige sproglige landskab. Det er tydeligt, at Indien ikke bare er én historie, men et helt bibliotek af dem.

Clara: Selv tak, Ben. Og hver og en af de historier fortælles på et forskelligt, smukt tungemål.