Kinas mange talte sprog

Podcast-manuskript

Ben: Velkommen tilbage til "Sprogenes Historie" med Vocafy. Jeg er Ben, og jeg er her med Clara. I dag tager vi fat på et sprog, der tales af over en milliard mennesker. Eller... gør vi? Clara, lad os tale om 'kinesisk'.

Clara: Jeg er så glad for, at du formulerede det på den måde, Ben. For det første og vigtigste at forstå er, at der ikke rigtig findes ét enkelt sprog, der hedder 'kinesisk'. Det, vi kalder kinesisk, er faktisk en sprogfamilie, hvor mange af sprogene er lige så forskellige fra hinanden, som spansk er fra italiensk eller fransk.

Ben: Vent, virkelig? Så hvis en fra Beijing møder en fra, lad os sige, Shanghai, kan de så ikke bare... tale med hinanden på deres modersmål?

Clara: Ofte kan de slet ikke forstå hinanden. Personen fra Beijing taler sandsynligvis mandarin. Personen fra Shanghai taler måske et Wu-sprog. Grammatikken er anderledes, ordforrådet er anderledes, udtalen er fuldstændig anderledes. Det er ikke som at sammenligne en britisk og en amerikansk accent; det er som at sammenligne to helt forskellige sprog.

Ben: Det er fuldstændig overvældende. Hvordan kan et så stort land som Kina overhovedet fungere med så stor sproglig mangfoldighed? Der må være en rød tråd.

Clara: Det er der også, og det er en af de mest geniale løsninger i menneskehedens historie: skriftsproget. Selvom de talte sprog er gensidigt uforståelige, har de i århundreder alle delt de samme skrifttegn. Så taleren fra Beijing og taleren fra Shanghai forstår måske ikke et ord af, hvad den anden siger, men de kan skrive beskeder til hinanden og forstå dem perfekt.

Ben: Så tegnene repræsenterer idéer eller ord, ikke kun lyde.

Clara: Præcis. Tegnet for 'hest' er for eksempel 馬. På mandarin udtaler du det mǎ. På kantonesisk, et andet stort kinesisk sprog, siger du máah. Lydene er helt forskellige, men betydningen af det skrevne symbol er identisk. Dette fælles skriftsprog har været den lim, der har holdt den kinesiske kultur sammen i årtusinder.

Ben: Okay, så vi har denne familie af forskellige talte sprog, der er forenet af et enkelt skriftsprog. Hvilket af disse sprog er det, som de fleste af os tænker på som 'kinesisk'?

Clara: Det er mandarin, eller Pǔtōnghuà, som betyder 'fællessproget'. Det er det officielle sprog i Folkerepublikken Kina, Taiwan og Singapore. Med næsten en milliard modersmålstalere er det det mest talte modersmål på planeten. Alle i fastlands-Kina lærer det i skolen, så det fungerer som landets sande lingua franca.

Ben: Og hvad med de andre? Hvilket andet stort et har vi måske hørt om?

Clara: Den anden globale sværvægter er kantonesisk, eller Yuè. Det er sproget i Hong Kong, Macau og store dele af Guangdong-provinsen. På grund af historiske migrationsmønstre er der lige så stor sandsynlighed for at høre kantonesisk som mandarin, hvis du tager til Chinatown i London, Sydney eller San Francisco. Det har et enormt kulturelt aftryk gennem Hong Kongs film og køkken.

Ben: Så mandarin og kantonesisk er de to store. Men der er flere, ikke?

Clara: Ja, mange flere. Der er Wu, som tales i og omkring Shanghai. Der er Min, sproget i Fujian-provinsen, som har mange egne dialekter, som f.eks. Hokkien, der er meget vigtige i hele Sydøstasien. Så har du Hakka, Xiang, Gan... hver med titusinder af millioner af talere og en rig historie.

Ben: Det er et meget mere komplekst billede, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Hvad er den største udfordring for en sprogelev, når man går i gang med et af disse sprog? Jeg har hørt, det er tonerne.

Clara: Tonerne er helt klart den første store forhindring for folk, der taler ikke-tonale sprog som dansk. En simpel stavelse som 'ma' på mandarin kan betyde 'mor', 'hamp', 'hest' eller 'at skælde ud', helt afhængigt af den tonehøjde, du bruger. Hvis man udtaler tonerne forkert, kan det føre til nogle... meget forvirrende eller sjove misforståelser.

Ben: (Griner) Det kan jeg forestille mig. 'Jeg vil gerne ride på din mor' i stedet for 'din hest'.

Clara: Det sker! Men selvom tonerne og de tusindvis af skrifttegn er en udfordring, er der et kæmpe lyspunkt for sprogelever: grammatikken er utrolig simpel. Der er ingen verbebøjninger – intet 'jeg går, han går, vi gik'. Der er ingen grammatiske køn eller kasus. På mange måder er sætningsstrukturen meget ligetil. Når du først er kommet over det indledende chok med toner og tegn, kan det føles overraskende logisk at bygge sætninger.

Ben: Så, hvis vi ser på fremtiden, vil mandarin så bare opsluge alle de andre sprog i Kina?

Clara: Det er den store debat. Regeringen fremmer stærkt mandarin for at skabe national enhed, og det er helt klart dominerende i medier og uddannelse. Men der er også en voksende bevægelse for at bevare regionale sprog som kantonesisk og shanghaikinesisk som vitale dele af den lokale identitet og kultur. Det er en klassisk spænding mellem national enhed og regional kulturarv.

Ben: Så for at opsummere: Hvis nogen siger, at de 'lærer kinesisk', lærer de næsten helt sikkert mandarin. Men den virkelige historie er, at de lærer én gren af en enorm og mangfoldig sprogfamilie, som alle er forbundet af et fælles, oldgammelt skriftsprog.

Clara: Det er den perfekte opsummering. Det er en sproglig verden, der er langt rigere og mere kompleks, end de fleste er klar over. At forstå denne mangfoldighed er det første skridt til virkelig at værdsætte Kinas kultur og historie.

Ben: Det har været utroligt øjenåbnende. Clara, tak fordi du guidede os gennem den virkelige historie om de kinesiske sprog.

Clara: Det var en fornøjelse, Ben. Det er et emne, der er lige så dybt, som det er fascinerende.